INVESTOR NEWS nr. 15 – 11. april 2025 |
Mængdetallene for marts 2025 er sammenlignet med 2024 påvirket af påskens placering i april i år mod marts i 2024. Generelt øger dette månedens fragtmængder og reducerer passagermængderne sammenlignet med 2024.
Færge – fragt: De samlede mængder på 3,8 mio. lanemeter i marts 2025 var 4,1% højere end i 2024 og 3,6% højere justeret for ruteændringer. Vækstraterne for 1. kvartal 2025 var henholdsvis -0,2% og -0,5%.
Nordsømængderne var højere end i 2024 drevet af øgede mængder på de fleste ruter. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 på grund af øget færgekonkurrence i korridoren mellem Tyrkiet og Italien.
Mængderne på Den Engelske Kanal og på Østersøen var højere end i 2024 som følge af hovedsageligt påske-effekten. Mængderne på Gibraltarstrædet var højere end i 2024 drevet af generel markedsvækst og påske-effekten.
I de sidste 12 måneder, 2025-24, steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 5,9% til 41,5 mio. fra 39,2 mio. i 2024-23. Stigningen var 2,0% justeret for ruteændringer.
Færge – passager: Antallet af passagerer i marts 2025 var 46,3% lavere end i 2024 og 29,5% lavere justeret for ruteændringer. Vækstraterne for 1. kvartal 2025 var henholdsvis -27,4% og -12,1%.
Den justerede nedgang i marts skyldtes primært påske-effekten. Antallet af biler var 38,9% lavere end i 2024 og 30,8% lavere justeret for ruteændringer.
I de sidste tolv måneder, 2025-24, steg det samlede antal passagerer 26,9% til 6,3 mio. sammenlignet med 5,0 mio. for 2024-23. Stigningen var 2,3% justeret for ruteændringer.
Marts | Sidste 12 måneder | ||||||||
Fragt | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Lanemeter, ‘000 | 3.544 | 3.603 | 3.752 | 4,1% | 40.751 | 39.184 | 41.514 | 5,9% | |
Passager | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Passagerer, ‘000 | 236 | 482 | 259 | -46,3% | 4.110 | 4.999 | 6.343 | 26,9% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for april 2025 forventes offentliggjort 12. maj 2025 omkring kl. 10.00.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 14.000 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
- DFDS_DK_NR_15_11_04_2025_MAR_VOLUMEN
Please visit:
Our Sponsor